EN KONGELIG AFFÆRE er en gribende og storslået fortælling om et lidenskabeligt, forbudt kærlighedsforhold, som forandrede Danmark - et drama om modige idealister, der risikerede alt i kampen for frihed til et helt folk.
En Kongelig Affære er baseret på en af de mest dramatiske begivenheder I Danmarks, måske endda Europas historie. Når jeg skulle pitche filmen til de udenlandske investorer havde folk svært ved at tro på at historien var sand, at noget så spændende og historisk afgørende virkelig fandt sted i vores lille land i slutningen 1700 tallet. Men vi kender jo historien herhjemme, vi har lært om den i skolen, der er skrevet utallige bøger, en opera, en ballet.
Der er mange forskellige tolkninger af historien i det danske folks bevidsthed: nogle ser Struensee som en helt, andre opfatter ham mere som et magtmenneske, kong Christian er blevet stemplet som skør i mange værker, men moderne historikere har nuanceret vores syn på ham – og dronning Caroline Mathilde har længe haft et fejlagtigt ry som en naiv lille teenager, selvom hendes breve til venner og familie afslører at hun var uhyre skarp, velformuleret og intelligent, med et kritisk blik på verden omkring sig.
Jeg forestiller mig at alle disse versioner og tolkninger, samt ikke mindst økonomiske vanskeligheder, har forhindret de mange Struensee film der har været på tegnebrættet i at nå det store lærred. Siden Erik Balling lagde sit manuskript væk i frustration, har der i hvert fald været mindst 10 Struensee film under opsejling. Jeg kan kun sige at jeg føler mig ufattelig heldig, beæret og en smule nervøs over at være den første der fortæller historien på film i Danmark.
Tonalt har jeg været meget inspireret af de store episke film fra 40’erne og 50’erne, hvor film ofte byggedes op som litterære værker, struktureret omkring karakterer og begivenheder, i stedet for den moderne åbenlyse plot dramaturgi.
Men mit kreative hold og jeg selv, var også optændte af idéen om at føre det danske historiske drama ind I et nyt århundrede. Vi ville opnå det ved at følge en meget enkelt regel: Vi ville ikke ”vise” historien, ikke dvæle nytteløst ved de store officielle begivenheder, de fine kjoler og parykker, måden maden blev serveret på osv.
Alle de skønne historiske detaljer og smukke dekorationer er selvfølgelig med, (Mikkel Boe Følsgaard der spiller Kong Christian synes stadig den skal hedde ”En Kongelig Affære - Store følelser, store parykker”) men de skulle ikke betyde noget synderligt i historien.
I stedet ville vi have at folk oplevede historien gennem karakterernes øjne, de skulle tage 1760’erne for givet. Den er filmet og klippet, som havde vi filmet og klippet en film der foregik i nutiden.
Og så, her i sidste fase af produktionen, har Gabriel Yared og Cyrille Auforts smukke musik bragt filmen hjem til sine episke rødder.
Nikolaj Arcel, Instruktør/manuskriptforfatter
Født 1972, Danmark. Uddannet fra Den Danske Filmskole, 2001.
Hans afgangsfilm Woyzeck's Last Symphony« vandt top awards i München og Clermont-Ferrand. I Tel Aviv, modtog Arcel prisen for “Most Promising Director”. Han skrev manuskriptet til den prisvindende børnefilm “Klatretøsen” (2002). Hans spillefilmsdebut “Kongekabale” (2004) var nummer 1 på Top-20 listen og set af over en femtedel af alle danskere (biograf & TV). Filmen vandt flere hjemlige priser og derudover også ”Best Screenplay” på Viareggio Festivalen. ”De Fortabte Sjæles Ø” (2007) vandt priser i Chicago og Leeds og scorede samtidig 5 danske Robert priser. Arcel og Rasmus Heisterberg arbejde igen sammen på manuskriptet til den animerede ”Rejsen til Saturn” (2008) og Niels Arden Oplevs svenske film ”The Girl With The Dragon Tatoo” (2009), og ligeledes på Arcels tredje spillefilm ”Sandheden om mænd” (2010), der var nomineret til Nordisk Råds Filmpris.
Som instruktør/manus:
Som manusforfatter:
| Caroline Mathilde | Alicia Vikander |
| Johann Struensee | Mads Mikkelsen |
| Christian VII | Mikkel Boe Følsgaard |
| Juliane Marie | Trine Dyrholm |
| Guldberg | David Dencik |
| Rantzau | Thomas Gabrielsson |
| Brandt | Cyron Melville |
| Bernstorff | Bent Mejding |
| Augusta Princess of Wales | Harriet Walter |
| Von Plessen | Laura Bro |
| Hartmann | Søren Malling |
| Julianes officer | Jacob Lohmann |
| Munter | Søren Spanning |
| Arveprinsen | Frederik Chr. Johansen |
| Reventlow | John Martinus |
| Marie | Rosalinde Mynster |
| Støvlet-Cathrine | Nikol Kouklová |
| Moranti | Eyob Nielsen |
| Bordelmutter | Michaela Horká |
| Bondekone | Alžběta Jenická |
| Sophie Livernet | Anna Stiborová |
| Frederik, 15 år | William Jøhnk Juel Nielsen |
| Louise Augusta, 12 år | Julia Wentzel Olsen |
| Ministre | |
| Frank Rubæk | |
| Klaus Tange | |
| Petr Janiš | |
| Julianes hofdamer | |
| Karin Rørbech | |
| Josefine Højbjerg Bitsch | |
| Tjenestepige, Altona | Zinnini Elkington |
| Hofmarskal | Morten Holst |
| Gammel læge | Karel Polišenský |
| Engelsk hofdame | Eva Sitta |
| Tysk læge | Ivan Gvera |
| Den stundesløse | Kristian Fjord |
| Hamlet | Daniel Bambas |
| Carolines tjenestepige | Tereza Terberová |
| Natmænd | Jan Krafka |
| Peter Varga | |
| Ædel gentleman | Ivan Vodochodský |
| Officer | Lukáš Král |
| Prostitueret | Nora Rajnochová |
| Læge koppeepidemi | Jakub Albrecht |
Alicia Vikander er født i 1988 i Göteborg. Hun har spillet i adskillige musicals ved Göteborg Opera siden hun var syv år og senere uddannet på den Kongelige Svenske Balletskole i Stockholm (2007). Alicia Vikander vandt en Guldbagge Award for bedste skuespillerinde for sin rolle som Katarina i filmen Till det som är vackert (2010). Herudover har Alicia Vikander bl.a. medvirket i filmen Darkness of Truth (2007), My Name Is Love (2008) og senest har hun været med i Kronjuvelerna (2011).
Mads Mikkelsen er født i 1965 og uddannet på Århus Teaterskole. Mads Mikkelsen debuterede i filmen Pusher (1996) og har medvirket i bl.a. tv-serien Rejseholdet (2000-2004). Ved siden af sin succes i Danmark er han også blevet internationalt anerkendt og har medvirket i mange store internationale film. F.eks. han har medvirket i King Arthur (2004) med Clive Owen og Keira Knightley i hovedrollerne. Desuden har han spillet en af hovedrollerne som Le Chiffre i James Bond-filmen Casino Royale (2006) med Daniel Craig, Eva Green og sin danske kollega Jesper Christensen. Internationalt har Mads Mikkelsen også haft rollen som komponisten Igor Stravinsky i Coco & Igor (2008).
Mikkel Boe Følsgaard er født i 1984 og er netop ved at uddanne sig på Statens Teaterskole med forventet afslutning i 2012. Han har medvirket i tv-serien Den som dræber (2010) og Bryggeren (1996). Herudover har han været med i teaterforestillingerne Mænd der hader kvinder (2010), Metamophorse (2010) Melampe (2010) og Hov? Tjek! Tjekhov (2010).
Trine Dyrholm er født i 1972 og blev uddannet fra Statens Teaterskole i 1995. Hun fik som 14-årig sit gennembrud som sangerinde i gruppen Trine & The Moonlighters, da de i 1987 blev nummer tre i det danske Melodi Grand Prix med sangen "Danse i måneskin". Foruden sangkarrieren debuterede Trine Dyrholm som 17-årig med hovedrollen i Eddie Thomas Petersens film Springflod (1990). Siden har hun medvirket i et hav af teaterstykker, film og tv-serier bl.a. tv-serien Taxa (1997), filmene Festen (1998), Daisy Diamond (2007) og Hævnen (2010). Endvidere har Trine Dyrholm fået to Robertpriser og fem Bodilpriser. Hun er dermed den eneste skuespiller/-inde, der har modtaget fem Bodilpriser og den eneste der har fået tre i træk.
David Dencik er født i 1974. Han er opvokset i København, men har boet flere år i Stockholm, hvor han afsluttede sin skuespiller-uddannelse fra Teaterhögskolan i 2003. David Dencik har bl.a. medvirket i den populære tv-serie Lykke (2011), som psykiateren Anders Assing. Endvidere har han bl.a. været med i filmen Rosa Morena (2010), Kandidaten (2008) og Daisy Diamond (2007). Herudover vandt han en Robert for bedste mandlige hovedrolle i filmen En Soap (2006).
In 1995, Louise got a bachelor in common business economics from Aarhus Business College.
She started working at Jutlandia Film, and in 1997 she was accepted at the Danish film school, from where she graduated in 2001.
Louise has produced several films with director Christian E. Christiansen; among others the critically acclaimed “LIFE HITS” (2006) and the Oscar-nominated short film “AT NIGHT” (2007). She has produced 60 episodes of the Danish TV sitcom “CLOWN”, and 24 episodes of the Christmas calendar “I WISH!” (2008). Louise has also co-produced several of Josef Fares movies. Most recently, Louise produced audience success “CLOWN THE MOVIE” and Lars Von Trier’s “MELANCHOLIA”.
Louise is producer at Zentropa, and is part of the company’s board.
Sisse Graum Jørgensen begyndte sin karriere i den danske filmindustri som producerassistent for direktør Peter Aalbæk Jensen på Zentropa Productions ApS i 1999. Herefter debuterede hun som filmproducer for Zentropa Productions med Niels Arden Oplevs Fukssvansen (2001). Siden har Sisse Graum Jørgensen produceret adskillige succesfulde spillefilm, heriblandt Lone Scherfigs Wilbur Wants to Kill Himself (2002) og Hjemve (2007), Susanne Biers Brødre (2004) og den Oscar nominerede Efter brylluppet (2006), Thomas Vinterbergs Dear Wendy (2005) baseret på et manuskript af Lars von Trier samt Kristian Levrings Den du frygter (2008). Hun har yderligere været co-producer på engelske Andrea Arnolds Cannes vindende spillefilm Red Road (2006).
Sisse Graum Jørgensen har produceret Susanne Biers Oscar og Golden Globe vinder Hævnen (2010), skrevet af Anders Thomas Jensen og Susanne Bier, samt produceret Pernille Fischer Christensens seneste spillefilm En Familie (2010), der var i hovedkonkurrencen ved Berlin Film Festival 2010. Derudover er Sisse co-producer på Perfect Sense (2011), der er instrueret af David McKenzie og skrevet af Kim Fupz Aakeson. Filmen havde premiere på Sundance 2011.
Sisse producerer derudover også Susanne Biers nye film All You Need Is Love og Thomas Vinterbergs Jagten, som begge er i postproduktion.
European Film Promotion udvalgte Sisse Graum Jørgensen til den prestigefyldte titel ”Producer on the Move” i 2003, Screen International havde fokus på hendes navn i deres 2004 ”Talent Watch” ligesom Berlingske Nyheds Magasin (BNM). I 2004 deltog Sisse Graum Jørgensen i Variety’s Cannes hyldest ”10 Producers to Watch”.
Sisse Graum Jørgensen har siden 2011 været medlem af The Academy of Motion Picture Arts and Science og været medlem af Det Europæiske Film Akademi siden 2003.
Meta Louise Foldager er uddannet Cand. Mag. i Filmvidenskab fra Københavns Universitet i 1998. Sideløbende med universitet producerede hun kortfilm og TV på Zeitgeist, hvor hun senere blev ansat og sidenhen medejer.
I 2001 blev hun ansat på Nimbus Film, hvor hun producerede sine to første spillefilm Kongekabale (2004) instrueret af Nikolaj Arcel og Nordkraft (2005) instrueret af Ole Christian Madsen.
I 2004 blev hun tildelt Natsværmerprisen, som lovende nyt talent.
Siden 2005 har Meta været ansat på Zentropa som producer og har produceret en lang række spillefilm og TV-serier, heriblandt Lars von Triers film Direktøren for det hele (2006), Antichrist (2009) og Melancholia (2011) og TV 2’s julekalender i 24 afsnit Mikkel og Guldkortet (2008). Derudover har hun også produceret spillefilm for Nikolaj Arcel – Sandheden om mænd (2010), Pernille Fischer Christensen – Dansen (2008), Omar Shargawi – Gå med fred Jamil (2008), Morten Hartz Kaplers – AFR (2007), Heidi Maria Faisst – Frit Fald (2011) og Mikkel Munch-Fals – Smukke Mennesker (2010) m.fl.
Meta Louise Foldager har deltaget i adskillige internationale festivaler, herunder Cannes, Berlin, San Sebastian, Rotterdam, Karlovy Vary, Locarno m.fl., og hendes film har alle vundet priser i både ind- og udland.
I 2010 startede Meta sit eget selskab, Meta Film.
|
Hovedplakat Høj | Lav |
Teaser Høj | Lav |
Karakter Høj | Lav |
Karakter Høj | Lav |
Karakter Høj | Lav |
|
Skuespiller Biografier (UK) Billingblock (UK) Instruktør Biografi (UK) Instruktør Statement (UK) |
| Webside | www.dfi.dk |
| lizetteg@dfi.dk | |
| Adresse | Gothersgade 55, 1123 København K, Danmark |
| Telefon | +45 3374 3506 |
| Fax | +45 3374 3445 |
| Webside | www.trustnordisk.com |
| info@trustnordisk.com | |
| Adresse | Filmbyen 28, 2650 Hvidovre, Danmark |
| Telefon | +45 3686 8788 |
| Fax | +45 3686 8750 |
Facebook
» www.facebook.com/enkongeligaffaere
Genopdag København i 1761
» www.kbh1761.dk
Royal Copenhagen
» www.royalcopenhagen.dk
Århundredets Festival
» www.aarhundredetsfestival.dk
Tag en tur i biografen
» www.kino.dk
Zentropa
» www.zentropa.dk
Electric Parc
» www.electricparc.dk
Nordisk Film
» www.nordiskfilm.dk
Filmby Århus
» www.filmbyaarhus.dk
Have Kommunikation
» www.havekommunikation.dk